Forretningsbetingelser for KaffeMekka’s website
Generelle oplysninger om virksomheden:

KaffeMekka ApS
CVR-nummer: 29220638
Beringvej 21A
8361 Hasselager
Telefonnummer: 8627 3570
Officiel e-mail adresse:
info@kaffemekka.dk
Officiel web-adresse:
www.kaffemekka.dk
KaffeMekka har et udsalg fra vores butik, der har åbent dagligt fra kl. 15.00 til 18.00 samt lørdag fra kl. 10.00 til 14.00

Bestilling
Du kan bestille varer fra KaffeMekka på følgende måder:

- via websitet
- via e-mail
- via telefonisk bestilling
- via post

Alle priser på websitet angives inklusive og eksklusive moms.
Alle priser på websitet angives inklusive alle afgifter, told mm.
Der tages forbehold for pris-, billede- og skrivefejl samt udsolgte varer.

Betaling:
Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken KaffeMekka eller andre har mulighed for at læse dataene.
Når betalingen er godkendt, er den endelige købsaftale indgået imellem KaffeMekka og kunden.
Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

I vores e-butik kan du betale med følgende betalingsmidler:

- Dankort.
- Visa
- Mastercard

Levering:
Levering sker normalt inden for en (1) arbejdsdag fra bestillingsdagen.
Ved bestilling af varer, som ikke pt. er på lager, bliver kunden kontaktet af KaffeMekka via e-mail.
Der tages forbehold for udsolgte varer.

KaffeMekka benytter følgende fragtfirma:

- Post Danmark
- Danske Fragtmænd

Porto i Danmark:
Alt køb over kr. 500,- leveres fragtfrit.
Køb fra kr. 500,- og under tillægges et fragt-/ ekspeditionsgegyr på kr. 75,-

Porto til udlandet:
Porto afregnes til den faktiske pris.

Fortrydelsesret / 14 dages fuld returret:
Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes kan dette kun ske, såfremt varen returneres i væsentlig samme stand og mængde som da du modtog den. For kaffe gælder at emballagen skal være ubrudt. Ved fortrydelsesret på ikke fordærvelige varer må man gerne bryde emballagen så man kan se varen.
Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at brugen formindsker varens salgsværdi væsentligt.

Når du udnytter fortrydelsesretten skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen.

Hvis du har købt en varer via Internetbutikken hos os, har du oftest ret til at fortryde købet. Du skal bare returnere varen til os senest 14 dage efter du har modtaget den. Du kan returnere varen til os ved at nægte at modtage varen når den leveres.

Du kan også møde fysisk op på vores adresse, indenfor vores åbningstid, og der returnere varen og fortryde købet. Adressen er: KaffeMekka ApS, Beringvej 21A, 8361 Hasselager.

Når du fortryder købet tilbagebetales købesummen til dig via check, som fremsendes til den adresse vi har registreret i forbindelse med købet. Tilbagebetaling sker hurtigst muligt efter vi har modtaget varen retur og kontrolleret at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes.

Reklamation:
Der gives efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
Hvis varen er defekt ved ankomsten skal den sendes retur til KaffeMekka senest en (1) uge efter modtagelsen.
Når du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til os på vores adresse:
KaffeMekka ApS
Beringvej 21A
8361 Hasselager
Kunden skal dog altid kontakte KaffeMekka, for at modtage et retur nummer, før afsendelse.

Persondatapolitik:
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.
www.kaffemekka.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Cookies bruges til:

- at skabe øget brugervenlighed
- at huske hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websitet.

For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

navn, adresse, telefonnummer, email-adresse

Personoplysningerne registreres hos KaffeMekka og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Vi opbevarer kontrakten, men du kan ikke selv tilgå kontrakten via vores website efterfølgende. Du kan dog til en hver tid rette henvendelse til os, så sender vi kontrakten til dig på en e-mail.

Følgende grupper af medarbejdere har adgang til de registrerede oplysninger:

Ledelsen, administration og bogholderi

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret ligesom personoplysninger ikke krypteres. Registrerede personoplysninger transmitteres krypteret. Det gøres på følgende måde:

SSL mod PBS

Oplysningerne videregives ikke til tredjemand. Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos KaffeMekka har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til KaffeMekka via e-mail på
info@kaffemekka.dk

E-markedsføring:
Du kan vælge at modtage vores nyhedsbrev (e-mail-reklame). Nyhedsbrevet indeholder information om virksomheden og dens produkter, relevante tilbud mm. Nyhedsbrevet modtager du kun, når du har sagt udtrykkeligt ´ja tak´ hertil. Hvis ikke du længere ønsker at modtage nyhedsbrevet kan du afmelde dig via websitet.

På websitet har vi en tip-en-ven funktion. Denne bruges til, at du kan sende en mail til din ven og gøre ham eller hende opmærksom på websitet.

Denne tip-en-ven funktion indeholder ikke markedsføringsmateriale.