Darroze Bapt & Clem's République Dominicaine Ans 8 D'age Armagnac Finish

Darroze Bapt & Clem's République Dominicaine Ans 8 D'age Armagnac Finish

539,00 DKK

(inkl. moms)

Model/Varenr.: 21-0089
stk.


Alcoholes Finos Dominicanos er måske ikke det mest kendte destilleri på Den Dominikanske Republik, selvom det i dag står bag nogle meget kendte rommærker. På destilleriet benytter man sig af friskpresset sukkerrørssaft frem for melasse – alt sammen produceret på dominikanske sukkerrør.

Denne otte år gamle rom er først blevet lagret på destilleriet, hvorefter Marc Darroze har udvalgt nogle tønder og fragtet dem hjem til Gascogne. Rommen er herefter blevet overført til et 2000 L stort egetræsfad, som tidligere har indeholdt 30 år gammel armagnac af fineste kvalitet. Rommen bliver fadlagret i ti måneder på det store armagnac-fad, inden den efter otte års total fadlagring bliver tappet på flaske.

Næsen på denne rom er ekstraordinær kompleks for en rom med denne alder. Man finder krydrede noter af peber, muskatnød, balsamico og kakao. Derudover findes en masse frugtige noter, herunder dadler, figner og rosiner. Smagen skuffer bestemt ikke takket være en utrolig fylde som indeholder dejlige tanniner og en balanceret alkoholfornemmelse på 45%.

Bapt & Clem’s er en uafhængig aftapper fra sydvest Frankrig, nærmere bestemt Armagnac-regionen. Manden bag firmaet er Marc Darroze, som igennem 20 år har arbejdet med armagnac-mærket Darroze. Igennem sit arbejde med armagnac har Marc fundet glæden ved alverdens spiritus, herunder både rom, cognac og calvados. Denne glæde har ført til, at Marc har udviklet Bapt & Clem’s – et nyt og uafhængigt spiritusaftapper-brand opkaldt efter hans to sønner Baptiste og Clément.

 

I henhold til gældende lovgivning, må denne vare ikke sælges til personer under 18 år.

Lagerlokation Loft
MPN/SKU BC02