Espressomaskiner

KaffeMekka har Danmarks største udvalg af semiautomatiske espressomaskiner til både hjemmebrug og professionel brug. Om du er nybegynder, øvet hjemmebarista eller professionel barista, har lige espressomaskinen for dig, som elsker god hjemmelavet espressokaffe. Vi har også kaffekværne og alt i tilbehør og udstyr til din espressomaskine, og med professonel rådgivning får du den maskine, som passer lige til dig. Og selvfølgelig importerer og rister vi selv speciality kaffebønner, så du sammen med din nye espressomaskine får det ultimative oplevelse og nydelse.


Hvilken type espressomaskine skal du vælge

Der findes mange forskellige type espressomaskiner, så det kan være vanskeligt, at beslutte sig for hvad man skal købe. Første kriterie er, om espressomaskinen skal bruges derhjemme eller i erhvervsmæssig sammenhæng. Alle vores espressmaskiner til hjemmebrug er semiautomatiske, hvilket betyder, at man selv kværner kaffe, stamper, brygger og steamer. Derefter bestemmer budgettet, hvor meget funktionalitet og kvalitet man får.

Nogle espressomaskiner har volumetrisk dosering, hvilket betyder, at man indstiller mængden af vand for et espressoskud (enkelt og dobblet), og derefter doserer maskinen selv den samme mængde espressokaffe hver gang, blot ved et enkelt tryk på en knap.

Vi har herunder lavet en generel vejledning og vi har opdelt kategorierne på vores webshop, så de bedst viser vej til espressomaskiner med den funktionalitet man ønsker.

Og husk, at den bedste espresso får du med friskristet og friskkværnet speciality kaffe.

Espressomaskiner til hjemmebrug

Semiautomatiske espressomaskiner til hjemmebrug kan opdeles i maskiner med 1 kedel; maskiner med 1 kedel og varmeveksler; maskiner med 2 kedler; maskiner med manuel brygning uden pumpe (lever). samt håndholdte espressobryggere.

 

Espressomaskiner med 1 kedel er billige, men begrænses af, at man ikke kan brygge og steame mælk på samme tid. Det betyder, at man efter kaffebrygning, skal slå dampfunktionen til, og så vente på at vandet i kedlen opnår damptemperatur. Efter steamning skal man så vente på, at temperaturen i kedlen falder, så man kan brygge igen. Hvis man blot lave espresso eller 1-2 kopper latte/cappuccino ad gangen, fungererer det fint, men skal man tit lave mange mælkekaffer, så bliver det for tungt - så anbefaler vi en HX (varmeveksler) espressomaskine, som minimum.

Rancilio Silvia og Ascaso Dream er eksempler på espressomaskiner med en kedel.

 

Espressomaskiner med varmeveksler (HX), har også kun en kedel (damp), men kedlen har en indbygget varmeveksler, som varmer brygvandet til gruppen op. Da brygsystem og dampsystem således er adskilt, kan man steame mælk umiddelbart efter man har brygget kaffe, og endda samtidig med, at man brygger.

Eksempler HX espressomaskiner til hjemmebrug er Nuova Simonelli Oscar II og Musica, Izzo Vivi PID og Alex PID.

 

Espressomaskiner med 2 kedler har helt separate kedler til brygning og damp, hvilket giver den fordel, at bryggetemperaturen kan styres meget mere nøjagtigt. Som med en HX maskine, kan man brygge og steame mælk samtidigt. Espressomaskiner med 2 kedler er mest for kaffe-entusiaster, hvor man har et ønske om at have maksimalt kontrol over brygning.

Eksempler på espressomaskiner med 2 kedler til hjemmebrug er: Izzo Alex Duetto, Ascaso Steel DUO, La Marzocco Linea Mini.

Espressomaskiner til professionelt brug

Beskrivelsen er på vej...