Beans By Choice

Beans By Choice er Kaffemekkas serie af eksklusive specialty kaffer. Kaffebønnerne har vi nøje udvalg fra små kaffefarme i hele verden. Vi bestiller kun små batches, dvs. få sække, og risterne kafferne nænsomt så bønnernes fine smagsnuancer, og delikate syre bliver bevaret. 

Fra god til ekstraordinær god specialkaffe

Der ligger meget arbejde, og mange led, bag en specialkaffe før den rammer vores breddegrader. Og derefter skal kaffebønnerne også ristes nænsomt, så man får alle de små smagsoplevelser med. Ofte vokser specialkaffe på en bjergskråning højt oppe i bjergene, hvor maskiner ikke kan komme frem. Derfor skal kaffen ofte håndplukkes. Etiopisk kaffe vokser f.eks. i ca. 1600 til 2200 meters højde, og kenyansk kaffe vokser i 1700-1800 meters højde. Når høsten er i hus, skal kafferne efterhøstbehandles, og transporteres ned ad bjerget og til opbevaring, hvilket kan være omstændig da transporten ofte foregår via små smadrede grusveje, som næsten er ufremkommelige. 

Når de lidt billigere kaffer plukkes, benytter man sig af en metode der hedder: Strip picking - en hurtig metode hvor man fjerner alle kaffebær fra en gren i et ryk. Dette er dog en meget upræcis metode, hvor man får en masse umodne bær med i processen, og det kan afspejle i en ringere kvalitet, og derfor en dårligere kop kaffe i sidste ende. De rigtige gode kaffer, som f.eks. vores Beans By Choice, bliver plukket nænsomt, så kun de røde bær kommer med i høsten. Det tager lang tid, men det er det værd, da kvalitet bliver meget højere.  

Vores kaffe er nyristet 

Vi rister kaffe hele tiden! Derfor vil vores kaffe altid være nyristet. Kaffemekkas kafferistere er uddannet ved SCA (Speciality Coffee Association), hvilket er en brancheorganisation for specialkaffe.

Når en kaffe lige er kommet ud af kafferisteren, så indeholder den en stor mængde gas, primært CO2. Man kan tage kaffen ud af kafferisteren, og drikke den med det samme, men vi anbefaler at den helst afgasser i min. 48 timer, ellers vil den smage lidt af selve risteprocessen. Derefter er den bedst inden 3-4 uger, såfremt bønnerne kværnes umiddelbart før brug, og ikke formales. Køber du en formalet kaffe, så anbefaler vi at du drikker den inden for 3 dage.